Ud med skidtet!

Helse

Jeg vil godt understrege, at jeg på ingen måde er hellig, når det kommer til mad og sundhed. Jeg spiser stort set, hvad der passer mig, og der kan snildt gå en måned (hvis ikke mere), hvor kortet til Fitness World bliver liggende trygt og godt i sidelommen på min træningstaske.

Egentlig plejer jeg at være okay sund og får sneget en del grøntsager ind i kosten, men det er, som om vinterperioden gør mig til en lille madgris, der allerhelst vil spise sammenkogte simreretter og grove boller med ost. Eller min bedre halvdels fantastiske spaghetti Bolognese, for den sags skyld 😉 (Den opskrift må jeg altså dele en dag!)
Så gør julebesøg hos først den ene og så den anden familie, hvor hvor man bare spiser ekstra godt hver eneste dag – og i rigelige mængder – altså ikke situationen bedre.

Heldigvis har jeg en indre fornuftigheds-fe, der siger siger STOP, når jeg når derud, hvor der gnaskes rester af julekonfekten hver dag. Og det gør hun nu.

Jeg har derfor investeret i “Retrokuren” af Susy Grundahl – hende der ejer netspiren.dk, hvor jeg sommetider klarer sundhedssamvittigheden med lidt indkøb.

Bog

Susy Grundahl har beskæftiget sig med med helse i rigtig mange år, og i bogen her har hun samlet sine bedste sundhedstips, der på en uge skal gøre bogens ejer en hel del sundere. I det her tilfælde mig. Jeg skal detoxes.

Retrokuren går holistisk til værks, så udover sunde og udrensende opskrifter er der hjælp til blandt andet mindfullness og hudpleje. Der er sågar anvisninger til, hvordan man bygger sin egen svedhytte. Men man kan jo håndplukke, som man vil. Jeg følger først og fremmest kostplanen. Det betyder, at min morgenmad ser ud som på billedet øverst oppe. Hver dag. Og kosten i øvrigt består af forskellige råkostretter, smoothies osv. Jeg må hverken indtage kød, mejeriprodukter, brød, sukker eller kaffe, og allerede her på dag 2 kan jeg mærke, at det bliver en temmelig hård uge… Men jeg kæmper videre! Tanken om at jeg gør noget godt for min krop, kan jeg rigtig godt lide, og forhåbentlig venter en gulerod bestående af mere energi og freshness forenden af ugen.

Fortsættelse følger…

logoKat

2 thoughts on “Ud med skidtet!

Leave a Reply