Plain white Tee

Jeg har længe ledt efter en hvid T-shirt. Sådan en helt plain én med ribkant, der går tilpas højt op i halsen og giver det der enkle, lidt Brandon Walsh-agtige 90’er-look. Sådan en der kan lidt af det hele. Opsmøgede ærmer til et par jeans… Stoppet lidt ‘poset’ ned i en højtaljet nederdel… Stilet, men samtidig casual, under en enkel blazerjakke.

Og det burde jo være ligetil. Men i butikkerne finder jeg ikke andet end brede halse, dybe udskæringer og – gud forbyde det – V-udskæringer. Ofte kombineret med et ærgerligt print af en art. Jeg har derfor indimellem bevæget mig ind i diverse butikkers herreafdelinger for at finde den hvide basis t-shirt, men også her gør tendensen til førnævnte sig gældende.

Heldigvis ender historien lykkeligt. Da jeg i sidste uge syntes, det var tid til at besøge ASOS, fik den online herreafdeling også et kig, og jeg besluttede at smide denne her fra River Island med i indkøbskurven:

plain_white_T

Alle mænd kan jo ikke være store, stærke brød, så t-shirten fås helt ned til str. XXS. Jeg bestilte en str. S, og den er super fin. Den skal lige en tur i vaskemaskinen, og så skal der ellers styles tee 😉

logoKat

Leave a Reply