Smykker – lav dem selv

halskæde

Jeg har for nyligt kastet mig ud i lidt smykkeprojekter. Egentlig er jeg ikke en smykke-pige, men i takt med at det er blevet moderne med enkle, stilrene ting, har jeg ligesom lært at være med. Der findes virkelig mange flotte smykker, men oftest koster de dyrt. Derfor kom jeg på at forsøge mig som smykkemager selv, da der virkelig er penge at spare. Og, som jeg før har nævnt, er der altså noget tilfredsstillelse i det selvgjorte.

halskæde

Første projekt blev denne halskæde i sølv. Jeg havde set noget lignende på nettet og med en idé i hovedet besøgte jeg smykkebutikken Smyks på Viborggade 4 på Østerbro. Her har de alle tænkelige smykkedimser. Og så er damen i butikken super sød til at hjælpe. Jeg vidste, hvad jeg ville lave, men havde absolut ingen erfaring med at finde kæde, lås og værk, og det hjalp hun mig med. Der ligger i øvrigt også en Smyks ved Islands Brygge, ligesom de har en webshop.

Halskæden var overraskende let at lave. Alt jeg skulle bruge var:

  • En kuglekæde i den valgte længde
  • To låsehoveder
  • En cirkellås
  • En lille ring til at lukke låsen om
  • Vedhæng

I butikken kan man sidde og lave sine smykker. Her er tænger og andet værktøj, som man bare låner, så man behøver ikke investere i den slags.

Som det (måske) fremgår på billedet nedenfor, skal låsehovedet faktisk bare klemmes om kæden i hver ende, og så kan der ellers komme henholdsvis cirkellås og ring på. Det tager ikke mange minutter at klare 😉

smykkedele

halskæde

logoKat

Leave a Reply