Om bloggen

Facebook cover photo2
Når en jobsøgende journalist og madentusiast har for meget tid til rådighed, kan det ske, at en madblog opstår. Det er i hvert fald tilfældet her. Katten og Sækken var egentlig tænkt som en alt-mulig-blog, hvor jeg kunne holde tastaturet varmt, mens jeg ventede på drømmejobbet – eller bare et job – men indlæggene er med tiden blevet mere og mere madholdige, og jeg har nu overgivet mig til konceptet.

Og hvor er det herligt at blogge om noget af det, jeg elsker allermest her i verden: MAD! At tilberede mad. At eksperimentere med mad. At lave pæn mad. At servere mad for dem, jeg holder af.

Det betyder dog ikke, at der ikke indimellem vil snige sig et indlæg om noget helt andet med på bloggen. Det er heldigvis en frihed, man har som redaktør på egen blog;)

Med bloggen håber jeg at kunne videregive bare en snert af den madglæde, jeg selv oplever, og kan jeg samtidig få nogle stykker til at svinge piskeriset, grydeskeen eller køkkenkniven (sidstnævnte skal nok ikke svinges alt for meget!) er jeg mere end tilfreds.

Madglade hilsner
Katrine

katrine@kattenogsaekken.dk

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.