Morgendressing med ingefær og mynte

frugtdressing
Forleden rørte jeg en dressing sammen til min morgenfrugt. Bare sådan en lille sjat, der passede til portionen og gav et smagsmæssigt pift, men som også tilførte en masse godhed.

Den bestod i al sin enkelthed af ingefær, citronsaft, honning, mynte og hørfrøolie. Alle gode og sunde sager:

Ingefær: Skulle bl.a. have anti-inflammatoriske egenskaber og hæmme ledsmerter
Citron: Rig på C-vitamin, der er en antioxidant. Skulle fremme fordøjelsen
Honning: Skulle virke bakteriedræbende
Mynte: Skulle virke beroligende, fordøjelsesfremmende og modvirke luft i mavsen
Hørfrøolie: Rig på omega-3 fedtsyrer. Det er guf for hjernecellerne og skulle have en beskyttende effekt i forhold til hjertekarsygdomme

Det skal du bruge:
2-3 cm frisk ingefær
1 spsk citronsaft
1 tsk honning
1 spsk finthakket mynte
1 spsk hørfrøolie

Skræl ingefæren og pres den gennem din hvidløgspresser og ned i en lille skål. Presseren fungerer simpelthen som juicer;) Sørg også for at få det ‘kød,’ du presser ud, med. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør rundt til honningen er opløst.

Skær hvad du nu har af frugter i tern, og vend dem i dressingen. Nemt, sundt og forfriskende.

Velbekomme!

logoKat

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.