Chiagrød med rismælk, æbler og valnødder

Chiagrød

Flere steder på nettet er jeg stødt på rå grød lavet af opblødte chiafrø. Og det skulle være noget så sundt. De små frø er rige på omega 3 og proteiner, og så er de gode for fordøjelsen. Det var jeg nødt til at afprøve.

Jeg lavede derfor en version med rismælk, som jeg alligevel havde stående i køleskabet. Det fungerede rigtig godt. Rismælk – eller risdrik, som det jo hedder – har en naturlig sød smag, og det gør altså grøden, der ellers ikke rigtig smager af noget, lidt sjovere. Og så skal den selvfølgelig toppes med nogle gode sager – jeg valgte blandt andet æble og valnødder, der gav både smag og knas – det blev godt:)

Det skal du bruge:
1/2 dl chiafrø
2 dl rismælk

1 æble
En lille håndfuld valnødder
Citronskal
Et drys kanel

Dagen/aftenen før du vil spise chiagrød, blandes frø og rismælk i en skål. Der kommes film over, og skålen stilles i køleskabet. Her står frøene og suger væsken til sig og danner en geléagtig masse. Har du mulighed for at røre underejs, så gør det. Ellers danner dig sig en tyk masse i bunden, som er lidt besværlig at røre ud næste morgen. Men det kan godt lade sig gøre:)

Næste morgen røres i grøden. Æblet skæres i tern, valnødderne hakkes, og begge dele kommes ovenpå. Riv citronskal henover og drys med kanel.

Velbekomme!

Leave a Reply