Basilikumspesto med soltørrede tomater

Pesto

Falder jeg over en stor flot potte basilikum hos grønthandleren, skal den med hjem! Det er nemlig super nemt at lave sin egen pesto. Denne variant, der også indeholder soltørrede tomater, kan varmt anbefales. Den er skøn i sandwiches, vendt i pastaretter som her, til tapas og meget andet.

Jeg laver den på slump og smager til, men har her forsøgt at måle, hvad jeg kom i. Mængderne giver, hvad der svarer til et syltetøjsglas og altså noget mere, end der ses på billedet.

Det skal du bruge:

2 gode håndfulde frisk basilikum
50 g pinjekerner
1/2 glas soltørrede tomater inkl. olie
2 fed hvidløg, knust
1 dl revet grana padano
1 tsk rørsukker
2 spsk citronsaft
1 dl olivenolie
Salt + peber

Basilikumsbladene vaskes og duppes tørre. Pinjekernerne ristes gyldne på en tør pande. Hold godt øje med dem – de brænder nemt på! Sammen med de øvrige ingredienser kommes begge dele i en blender og køres, til din pesto har ønskede konsistens. Jeg kan godt lide, at den ikke er helt smattet. Det er dejligt med lidt bid. Smag til, hæld på et – gerne skoldet – glas og opbevar på køl.

Bastian, pesto

logoKat

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.