Nicolas’ (og Jamies) Tikka Masala

Chicken Tikka Masala

På opfordring deler jeg her den velduftende Tikka Masala, som min bedre halvdel sommetider frembringer i vores køkken. Den er dejlig, krydret og bestemt værd at lægge lidt kræfter i.

Vi kan desværre ikke tage æren for den, da manden min altid tager udgangspunkt i opskriften fra Jamie Olivers “Alle kan lære at lave mad”:

Kylling Tikka Masala
4-6 personer

Det skal du bruge:
4 Kyllingebryster uden skind
2 løg
1 frisk rød chili
5 cm frisk ingefærrod
Et lille bundt frisk koriander
En klat smør
Jordnøddeolie eller anden vegetabilsk olie
1 dl Tikka Masala pasta
Havsalt og friskkværnet peber
1 ds flåede, hakkede tomater
1 ds kokosmælk
2 dl yoghurt naturel
En lille håndfuld mandelflager
1 citron

Sådan forbereder du retten
• Skær kyllingebrysterne i strimler på størrelse med pomfritter
• Pil løgene, skær dem midt over og derefter i tynde skiver
• Skær chilien i tynde ringe
• Skræl ingefærroden, og skær den i tynde skiver
• Nip korianderbladene af stilkene; gem bladene, og hak stilkene fint
• Skær citronen i både

Sådan tilbereder du retten
• Opvarm en stor, tykbundet gryde ved jævn til stærk varme
• Tilsæt smør og et stort skævt olie, og svits løg, chili, ingefær og hakkede     korianderstilke i 10 minutter til løgene er bløde og gyldne
• Tilsæt Tikka Masala pasta og kyllingestrimler; krydr strimlerne med salt og peber, og brun dem let på alle sider
• Tilsæt flåede tomater og kokosmælk
• Fyld en af de tomme konservesdåser med vand, hæld det i gryden, og rør det hele godt igennem
• Bring saucen i kog, skru ned for varmen og lad retten simre under låg i cirka 20 minutter
• Hold øje med gryden, så retten ikke brænder på eller koger tør; tilsær evt. mere vand
• Kontrollér at kødet er mørt og smag omhyggeligt retten til med salt og peber.

Serveres med ris, yoghurt, frisk koriander og citronbåde.

Nicolas tilsætter gerne peberfrugter i retten for at få lidt mere grønt. Vi topper med creme fraiche 6%, hytteost eller skyr – og så ellers frisk koriander og hakkede mandler eller cashewnødder.

Velbekomme!

logoKat

3 thoughts on “Nicolas’ (og Jamies) Tikka Masala

  1. Når jeg laver det, bruger jeg som regel 2-3 hele kyllingefiletter (450g), 2 store løg (høhø) og 2 dåser hakkede tomater. Så bliver konsistensen helt rigtig og rigeligt med mad til et par dage.

  2. Pingback: Grove samosaer med feta og spinat - Katten og SækkenKatten og Sækken

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.