Luftig chiagrød med banan, spinat og appelsin

chiagrød

Har du ikke været forudseende og sat chiafrø i blød natten over? Så fortvivl ej. Med hjælp fra din blender kan du hurtigt fremtrylle en lækker, luftig og cremet chiagrød til morgenmad.

Udover sundhedsbomben chiafrø, der bl.a. indeholder kostfibre, antioxidanter og proteiner, er der sneget andre sunde ting i: Antiinflammatorisk ingefær, vitamin- og mineralholdig spinat, hørfrøolie med sunde fedtsyrer og blodsukkerregulerende kanel.

Det skal du bruge:
30 g chiafrø (lidt under 1/2 dl)
1 dl skyr
1 dl mælk
1 moden banan
Saft + lidt skal fra en appelsin
1 stor håndfuld spæde spinatblade
1 tommelfinger frisk ingefær, skrællet og skåret i fine tern
1/2 tsk kanel
1 spsk citronsaft
1 spsk hørfrøolie

Alle sagerne kommes i blenderen. Sørg for ikke at komme chiafrøene i først. Ellers havner flere af dem som en klat ‘gele’ i bunden mellem glasdel og skruedel. Blend godt og grundigt. Chiafrøene skal kværnes og suge væske til sig, så konsistensen bliver tyk.

Giver bananen ikke sødme nok til dig, kan du søde med lidt agavesirup, f.eks.

Den kolde grød bliver dejlig cremet – og du skal nok blive mæt!;)

logoKat

Leave a Reply