Eksotisk smoothie med kokos og mango

smoothie

Chia-smoothie. Endnu en grund til at have de små nærende frø stående i skabet. Og så oven i købet en eksotisk variant, der leder tankerne mod varmere himmelstrøg på en halvgrå martsmorgen. Prøv den!

Det skal du bruge:
Halvdelen af en stor, moden mango
15 g kokosmel
1 dl skyr
1,5 dl mælk
1/4 dl citronsaft
20 g chiafrø
Evt. agavesirup og ekstra citronsaft

Frugtkødet fra mangoen og de øvrige ingredienser kommes i en blender og køres, indtil du har en cremet, ensartet smoothie. Ønskes en mere flydende konsistens, kan der skrues ned for chiafrøene eller op for væsken.

Smag til med agavesirup og/eller citronsaft, hvis den savner lidt sødme eller syre.

Velbekomme!

logoKat

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.