
Resultatet blev rigtig godt, men kagen er både sød og tung, så det er ikke sådan en, man kværner flere stykker af i rap.
Opskriften her passer til en springform, der er 22 cm i diameter:

Bund:
Smelt smørret ved svag varme, og knus kiksene i en frysepose. Her fik de tæv med kagerulle, det fungerede ganske godt. Herefter blandes begge dele og presses godt ned i bunden af din springform. Læg et stykke bagepapir i bunden, det er nemmest. Når bunden er nogenlunde jævn, stilles den på køl i en times tid. Mindre kan sikkert gøre det, den skal bare være kold og fast.
Tag siderne af springformen, og smør et godt lag karamel på kiksebunden. Skær så en passende mængde bananer i skiver, som lægges tæt ud over hele bunden. Pisk et par deciliter fløde til skum. Det kan du enten smøre over kagen med en dejskraber, eller, som jeg gjorde, fylde i en sprøjtepose og lave mønster.
Herefter kværnes lidt kaffebønner fint og drysses over kagen.
Velbekomme!

