Når jeg ikke skal nå noget bestemt, sætter jeg som regel ikke vækkeur om morgenen. Jeg ser ingen grund til at stå op, mens det stadig er mørkt udenfor, og når min kæreste står op, bliver jeg usolidarisk liggende under den varme dyne, til mit korpus bestemmer sig for at starte dagen. Men sådan var det ikke i dag. Continue reading →