Choko-orange bønnebrownies

Skal man spise sødt med lidt bedre samvittighed, kan det være en idé at styre uden om det raffinerede sukker og i stedet tilføje frugtsukker fra f.eks. dadler – her får man desuden lidt kostfibre med. Det har jeg gjort i de her skønne mørke og fugtige brownies med orangesmag. Bønner og mandler erstatter melet og dermed også en del af kulhydraterne. Alligevel er der masser af smag og kage-faktor i dem her, og du kan roligt servere dem for selv dine mest helse-forskrækkede gæster. Continue reading

Pavlova med vanillefløde og jordbær

Weekenden bød på regn – masser af den. Søndag var der dog nogen, der forbarmede sig over os, og da opklaringen varslede sol og tørvejr, var min bedre halvdel ikke sen til at finde grillstarteren frem. Til ære for farmor og Stoffer, der kom på besøg, og de æggehvider i køleskabslågen, der altså skulle bruges nu, serverede jeg dessert i form af pavlova. Continue reading

Saftige, intense mintbrownies

I weekenden holdt vi navngivningsfest for lille B og fik skøn brunch udefra. Dog var jeg nødt til at supplere den leverede brunch med disse saftige brownies, jeg forinden havde eksperimenteret med. I stedet for den klassiske version med chokolade og nødder lavede jeg nemlig en mint-version, der blev så god, at jeg kommer til at bage dem igen og igen. Continue reading

Kriminelle karamelsnitter

For lidt tid siden opdagede jeg via Instagram denne forrygende opskrift på Sofies Spisekammer. Noget så smør- og sukkerholdigt er sjældent klogt at frembringe, når man går alene hjemme på barsel, så da jeg i sidste uge var med svigermekanikken i sommerhus, så jeg mit snit til at afprøve den. Det skulle jeg aaaaaldrig have gjort! Continue reading

Nemme hvad-du-har-i-skabet Brownies

Brownies. Nogle gange melder lysten sig bare, og så skal det helst være NU, der er lækker kage til rådighed. Den kan jeg ikke helt klare. Til gengæld deler jeg her en opskrift, der er forholdsvis nem og hurtig at lave, og som kan laves af de ting, jeg altid selv har i køle- og køkkenskab. Den er altså uden chokolade, da en plade ikke får lov at overleve særligt længe herhjemme…;)  Continue reading

Bananpandekager vol. 2

Weekendens morgener er oplagte til pandekager. Bornholmeren og jeg var derfor ikke længe om at beslutte, hvad morgenmaden skulle bestå af, da vi endnu lå og fik øjne i dynerne. Jeg justerede i dag en smule på de melfri bananpandekager, jeg plejer at frembringe, og jeg syntes godt, de måtte få deres eget blogindlæg. Continue reading